Ordensreglement
EJERFORENINGEN
KYSTVEJ 15, 17 & 19
ORDENSREGLER
Formålet med en husorden er at afstikke få, men væsentlige regler til fremme for godt naboskab.
YDERDØR:
Yderdøre skal altid være aflåsede. Brug dørtelefonerne med omtanke. Luk ikke op for fremmede uden at checke efter, at disse har relevant ærinde i ejendommen.
RØGFRI:
Trappearealer, elevatorer og andre indendørs fællesarealer er røgfrit område.
TRAPPEAREAL M.M.:
Al vedligeholdelse og rengøring af trappeopgange, elevatorer, miljøbygninger og udvendig belysning på ejendommene påhviler ejerforeningen.
Der må ikke henstilles effekter i opgangene. Vis hensyn ved færdsel på trapper og i elevator.
HUSDYR:
Det er tilladt at holde husdyr i egen bolig, så længe dette sker uden væsentlige gener for naboer, og under forudsætning af, at hunde føres i snor på grundejerforeningens arealer samt at hundenes efterladenskaber samles op. Det er ikke tilladt at holde krybdyr eller lignende eksotiske dyr i boligen.
Fodring af fugle/dyr fra terrasserne er ikke tilladt.
TERRASSERNE:
Synlig opmagasinering af effekter, tæppebankning samt andre støvende eller støjende aktiviteter må ikke finde sted på terrasserne. Der må ikke ophænges altankasser på terrassernes glasfacader. Altanforhæng skal godkendes af bestyrelsen.
MARKISER M.M.:
For at sikre en neutral helhed i eksteriøret skal markiser og permanent opsætning af strålevarmer godkendes af bestyrelsen.
ANTENNE, BELYSNING M.M.:
Der må ikke opstilles udvendige antenner, paraboler, skilte og lysarmaturer. Ændring af nuværende lysarmaturer må ikke ske uden bestyrelsens godkendelse.
AFFALD:
Køkkenaffald skal være pakket grundigt i tillukkede poser og lægges i de dertil beregnede containere i affaldsskur. Der må ikke hensættes papkasser eller andet affald ved siden af containerne. Flasker skal afleveres i offentlige glascontainer.
CYKLER OG LIGN.:
Cykler skal henstilles i cykelstativ ved miljøbygning eller i garagekælderen.
ERHVERV:
Det er ikke tilladt at drive erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen.
Undtaget er virksomhed som Holdingselskaber og lignende, ejet af den pågældende beboer og/eller dennes familie, som ikke modtager varer, kunder eller forretningsforbindelser og som ikke afsender varer af nogen art fra adressen. Virksomhed som alene har brug for en adresse og en postkasse til lejlighedsvise breve og ikke i øvrigt har en påvirkning på øvrige naboer.
Det er i den forbindelse muligt, af hensyn til Selskabsstyrelsens krav, at notere et evt. firmanavn på postkassen, såfremt dette sammen med navnet på beboeren, kan holdes indenfor ”vinduet” i postkassen. Ønskes en sådan label på postkassen skal der rettes henvendelse til Bestyrelsen som vil fremskaffe en sådan label.
BESKADIGELSER:
Enhver ejerlejlighedsejer/husstand er ansvarlig for egne eller besøgendes beskadigelser af fællesarealer, såvel indendørs som udendørs, og har pligt til efter påkrav fra bestyrelsen at lade udbedre sådanne skader for egen regning.
Godkendt på generalforsamlingen den 02. maj 2023.